Information om HAINCE – Vi gør hverdagen nemmere

HAINCE (Haslev Innovations Center) blev stiftet i 1997 og er primært en udviklings- og handelsvirksomhed med begrænset egenproduktion. Baggrunden var dels at udvikle nye produkter til den almindelige borger og del at skabe grundlaget for et fornuftigt indhold i den nuværende pensionisttilværelse.

    • Haslev-uglen web

      Haslev Uglen
      På nogle møder i handels- og erhvervslivet i Haslev, blev der efterlyst noget som kunne bruges som en særlig repræsentativ Haslev-gave i kommunen, foreninger og erhvervsliv. Noget som symboliserede Haslev – skolebyen i det grønne. Det blev en 14 cm høj keramikfigur af en ugle, formgivet af en lokal kunstner, Bent Schmidt. Haslev-Uglen blev frem til kommunesammenlægningen i 2007 brugt flittigt af Haslev kommune og foreninger, institutioner og virksomheder med tilknytning til Haslev i forbindelse med jubilæer, receptioner, prisoverrækkelser m.m.

    • Krydderireol web

      Krydderireolen
      I 1998 skabtes krydderireolen som løsning på problemet med at man altid skulle bruge det krydderi, der stod bagest i skabet. Den kendte vinreol med ottekantede træstokke forbundet med runde pinde blev ”nedfotograferet” til en størrelse, der passede til de små krydderiglas fra bl.a. Santa Maria. Her kunne krydderiglassene ligge ned med en navneetiket på låget, så det er nemt at finde det rette krydderi. Reolen kunne udbygges i det uendelige i forskellige faconer. Det blev en succes i nogle år, men efterhånden blev andre krydderiglas populære, og køkkenproducenterne lavede skuffer til krydderiglas.

    • Til lyseholdere

      Mahogniæsker til GJ lyseholdere
      Hver jul var det et irritationmoment at skulle tage Georg Jensens forgyldte lyseholdedere ud af de små papæsker og lægge dem tilbage og stavle æskerne i juleskabet. Det førte i til 1999 udvikling af en æske til opbevaring af lyseholderne. Det skulle være en gedigen eksklusiv æske der svarede til indholdet, derfor blev det en dansk producent- Egeskov Danmark i Stubbekøbing – der blev valgt. Holderne i æskerne bliver ligeledes produceret i Danmark, af Bramming Plast. Æsken blev lavet i 3 størrelser til hhv. 10, 20 of 30 lyseholdere. Til de samme æsker blev der i 2003 udviklet indsatser til ornamenterne fra samme serie som lyseholderne. Som tilbehør til lyseholderne kunne man også købe elektriske pærer med en glaskrans. For at undgå at skulle skille lyseholdere og elpærer ad, når de skulle pakkes nænsomt væk, udvikledes i 2005 en æske til opbevaring af lyseholdere, glaskrans og pærer samlet. Denne æske er udgået.

    • Til bestik/sølvtøj

      Mahogniæske til sølvtøj/bestik

      Flere købere af en æske til lyseholdere spurgte, om den ikke også kunne laves til bestik/sølvtøj. Så i 2003 blev der udviklet holdere til bestik/sølvtøj til de samme æsker. I første omgang til skeer, gafler, knive, teskeer og kagegafler. I 2008 kom der også holdere til serveringsbestik og en æske til opbevaring af de små påskeæg fra bl.a. Georg Jensen, Holmegård og Royal Copenhagen.

      Æskeserien blev yderligere udvidet i 2010 med løse skillevægge, så der kunne dannes rum af forskellige størrelser op til 24 rum i en æske. Denne æske kan bruges til f.eks. ure, modelbiler, piber, jule- og påskepynt af forskellig størrelse. I 2012 udvikledes en æske til smykker, med en basisplade med 36 rum til f.eks. øreringe og små indsatsplader til ørestikker. Pladen kan nemt tilpasses til halskæder, armbånd, brocher m.m. ved at fjerne nogle skillevægge og derved danne større rum.


    • Bankotaske web

      Bankotasken

      En kunde, der havde købt en æske til lyseholdere, foreslog i 2001, at udvikle en æske til alle de ting man skal bruge til en hyggelig bankoaften. Efter nogen research udvikledes ”Bankotasken”. En lille håndtaske på størrelse med et penalhus med plads til magnetbrikker, magnetskaft og filtdubber til engangsbanko. Da mange kom i god til for at sikre sig de rigtige plader og den rigtige plads, blev bankotasken også forsynet med et sæt spillekort, blok og kuglepen. Ophavsretten til såvel navnet som selve produktet var beskyttet. Bankotasken blev en stor succes med et salg på flere tusinde eksemplarer over de efterfølgende ca. 10 år. Så dalede salget, fordi markedet var ved at være mættet, og der var blevet indført rygeforbud i forsamlingshusene. Restoplaget og rettighederne til produkter blev overdraget til den største forhandler af Bankotasken.


    • Regnvandssøjle

      Regnvandssøjlen

      I 2004 ville vil selv opsamle regnvand til vore krukker og drivhus, men ingen af de regnvandsbeholdere som byggemarkeder m.v. bød på, faldt ikke i vores smag. Via internettet fandt jeg frem til en regnvandsbeholder fra Holland på 400 liter, som vi synes var den pæneste til vores have. Siden har jeg importeret og solgt ”Regnvandssøjlen” til flere hundrede danskere og eksporteret den til Sverige.


    • Rund lanterne på mellem stander

      Blanke hængende lanterner

      På en ferie i 2012 i det sydlige Tyskland faldt vi over nogle flotte, blanke hængende lanterner, som ikke fandtes på det danske marked. Siden har vi, sammen med LED-bloklys i ægte voks, forhandlet dem med stor succes.

Medio 2012 åbnede vi web-shoppen www.Butik–Haince.dk, som supplement til www.haince.dk  og salget på messer, julemarkeder m.m.